Få mere ud af dit tøj

Lær mere om de forskellige vaskeanvisninger

Sådan tager du bedst vare på dit tøj og dine sko

Det anbefales altid at vaske tøj før brug. Især tøj der er i direkte kontakt med huden. Læs dog carelabel inden vask og brug. Vær dog opmærksom på at overtøj ikke skal vaskes inden brug, og i det hele taget ikke skal vaskes for meget.

Varmegrader
Hvis den anbefalede vasketemperatur er 40 grader er det vigtigt at de 40 grader overholdes for at fx farven forbliver fikseret i tøjet.

Detaljer
Aftagelige detaljer skal afmonteres før vask.

Velcro og lynlåse
Velcro og lynlåse bør være lukket ved vask.

Kraftig strik
Kraftig strik kan strækkes i facon og ligge tørre.

Denim
Ved denim kan forekomme afsmitning især hvis det er fugtigt. Vaskes separat og undgå sammensætning og kontakt med lyse materialer. Vask altid denim på vrangen for at undgå at det falmer/mister farve.

Skind og ruskind 
Skind og ruskind skal renses på renseri eller ved en skindspecialist. Skind og ruskind kan med fordel imprægneres med produkter specielt beregnet til dette.

Dun
Tørretumble dunjakker med en eller flere tennisbolde for at få dunen jævnt fordelt i jakken.

Fronttryk, print, broderier eller anden dekoration:
Tøj med print, broderier eller på anden måde dekoreret skal vaskes og stryges på vrangen.

Pallietter/ nitter/ sten
Ved alm. brug og i vask må man forvente at enkelte påsyede pallietter/sten eller nitter kan falde af.

Hør og linnen
Hør er et natur materiale der nemt går ud af facon i vask. Tøjet kan stryges i rette form igen med et varmt dampstrygejern.

Viskose eller modal
Viskose eller modal er et naturmateriale der er opløst og omdannet til fibre.Tøjet går nemt ud af facon i vask. Tøjet kan stryges i rette form igen ved middel temperatur og damp.

Silke
Silke er et meget sart materiale og skal behandles skånsomt. Brug et vaskemiddel specielt beregnet for silke og undgå at strække i tøjet mens det er vådt.

Uld
Tit er det nok at lufte uldtøj/jakker. Ved vask, brug vaskemiddel specielt beregnet til uld. Jakker skal som oftest renses.

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse