BLACK FRIDAY   

Gas eller elektricitet?


Læs om fordele og ulemper ved de forskellige typer

Mange kender sikkert de traditionelle gasterrassevarmere, der i mange år har været fast inventar ved caféer og hjemme hos mange haveejere.
Men gasvarmerne har i de seneste år fået konkurrence at en ny type terrassevarmer, der drives af elektricitet, og som udsender infrarøde varmestråler, der giver en mere behagelig og effektiv opvarmning. Disse nye typer er desuden billigere i drift og belaster miljøet mindre end de traditionelle gasvarmere, hvilket også har bidraget til, at de bliver mere og mere populære.

Vælg den rigtige type terrassevarmer

Nedenfor kan du læse en kort gennemgang af de forskellige typer af terrassevarmere, så du kan vælge den type terrassevarmer, der passer bedst til dine behov.

Gasvarmer

  • Billig i anskaffelse, men kræver samtidig en gasflaske, der løbende skal genfyldes.
  • Opnår en høj effekt.
  • Forurener – udleder ca. 3 gange så meget CO2 sammenlignet med en infrarød halogenvarmer.
  • Designet gør placeringen uhensigtsmæssig i forhold til, hvor man ønsker den skal varme – eks. ved et bord. Placeres varmeren i den ene ende, vil varmen være ujævnt fordelt.
  • Lang opvarmningstid.
  • Energiudnyttelse på ca. 40%, idet varmen vil blæse væk ved let vind.
  • Må ikke anvendes indendørs.
  • Driftsomkostning pr. time ca. 12-15 kr. – afhængig af driftsstyrken.

Halogenvarmer

  • Billig i anskaffelse.
  • Effekten afhænger af den fysiske størrelse.
  • Udleder ca. 1/3 del CO2 sammenlignet med en gasvarmer.
  • Energien bruges på at producere lys frem for varme, og er derfor sammenlignet med en infrarød halogenvarmer ikke så effektiv.
  • Kort opvarmningstid.
  • Energiudnyttelse på ca. 40%. Opvarmer luften og bliver selv varm. Varmen vil blæse væk ved let vind.
  • Må anvendes indendørs.
  • Funktionstid ca. 1500 timer.
  • Driftsomkostning pr. time ca. 3-4 kr. – afhængig af watt effekten.

Reflektorvarmer

  • Billig i anskaffelse.
  • Udleder ca. 1/3 del CO2 sammenlignet med en gasvarmer.<(li>
  • Lav effekt, da energien bruges til at varme luften op.
  • Lang opvarmningstid.
  • Energiudnyttelse på ca. 40% - det er luften, der varmes op.
  • Må anvendes indendørs.
  • Kort funktionstid ca. 1500 timer.
  • Driftsomkostning pr. time ca. 3-4 kr. – afhængig af watt effekten.

Kulfiber (carbon fiber)

  • Billig i anskaffelse.
  • Udleder ca. 1/3 del CO2 sammenlignet med en gasvarmer.
  • Lav effekt, da energien bruges til at varme luften op.
  • Lang opvarmningstid.
  • Energiudnyttelse på ca. 40% - det er luften, der varmes op.
  • Må anvendes indendørs.
  • Funktionstid ca. 5000 timer.
  • Driftsomkostning pr. time ca. 3-4 kr. – afhængig af watt effekten.

Infrarød halogen langbølge

  • Relativ billig i anskaffelse.
  • Udleder ca. 1/3 del CO2 sammenlignet med en gasvarmer.
  • Lav effekt – bruger 3 gange så meget energi til at skabe varme sammenlignet med kortbølge varmeren.
  • Energiudnyttelse på ca. 40%, det er mest luften, der varmes op.
  • Må anvendes indendørs.
  • Lang opvarmningstid.
  • Funktionstid ca. 5000 timer.
  • Driftsomkostning pr. time ca. 3-4 kr. – afhængig af watt effekten.

Infrarød halogen mellem/kort bølge

  • Højere anskaffelsespris
  • Udleder ca. 1/3 del CO2 sammenlignet med en gasvarmer.
  • Høj effekt, da infrarøde mellem/kortbølgestråler er rene varmestråler, der ikke varmer luften op, men kun det, de rammer. Sammenligner man mellem/kortbølgestrålerne med solens stråler, svarer effekten fra de infrarøde mellem/kortbølge stråler til den varme, man fornemmer, når solen kommer frem fra en sky.
  • Energiudnyttelse på ca. 80% - retningsstyret varme – resten af energien går til at producere lys.
  • Må anvendes indendørs.
  • Kort opvarmningstid – under 5 sekunder.
  • Funktionstid ca. 5000 timer.
  • Driftsomkostning pr. time ca. 3-4 kr. – afhængig af watt effekten.

Infrarød halogen kortbølge (Golden Tube)

  • Højere anskaffelsespris
  • Udleder ca. 1/3 del CO2 sammenlignet med en gasvarmer.
  • Høj effekt, da infrarøde kortbølgestråler er rene varmestråler, der ikke varmer luften op, men kun det, de rammer. Sammenligner man kortbølgestrålerne med solens stråler, svarer effekten fra de infrarøde kortbølge stråler til den varme, man fornemmer, når solen kommer frem fra en sky.
  • Energiudnyttelse på ca. 92% - retningsstyret varme – resten af energien går til at producere lys.
  • Må anvendes indendørs.
  • Meget kort opvarmningstid – under 1 sekund.
  • Funktionstid ca. 5000-7000 timer.
  • Driftsomkostning pr. time ca. 3-4 kr. – afhængig af watt effekten.
Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse