Vælg den rigtige hæk

Få hjælp til at vælge den rigtige hæk her.

Sådan vælger du den rigtige hæk til din grund

De fleste vælger at plante de klassiske hækplanter som bøg- eller ligusterhæk, men hvis du har en stor grund, eller vil skille dig ud fra mængden, er der et stort udvalg af alternative hækplanter.

For mange mennesker bliver deres tanker ledt hen på liguster og bøgehæk, når de skal vælge hækplanter, og disse hækplanter er også flotte, men du kan også vælge at gå en helt anden vej. Der findes både, høje og lave, stedsegrønne, løvfældende, klippede og uklippede hække, og du kan desuden kombinere forskellige planter i den samme hæk.

Den klippede hæk

Ligusterhækken gjorde sig kendt da den, sammen med parcelhusene, skød op overalt rundt omkring Danmark tilbage i 70’erne. Bøgehækken derimod gjorde først sit indtog i 80’erne, og sammen er de to blevet de mest valgte og kendte hæktyper i landet. Deres popularitet skyldtes blandt andet, at de er i stand til at holde længe på løvet, hvilket betyder at de er tætte længere. Derudover får hækplanterne sjældent sygdom og kan begge holde til en hård beskæring.

Hvis du ønsker en anderledes type klippe hæk kan du vælge følgende:

  •     Avnbøg
  •     Buksbom
  •     Cypres
  •     Fjeldribs
  •     Kirsebærkornel
  •     Lærk
  •     Navr
  •     Taks
  •     Thuja
  •     Tjørn


Sådan klippes hækken

Din nye hæk skal klippes én til to gange om året, og kan klippes i hvilken som helst form du ønsker, men det er vigtig at du først klipper den i toppen, når det har nået en højde der ønskes. Det er en god idé altid, at klippe din hæk, så den er bredest for neden, da du ellers risikerer at toppen bliver for tung og knækker. Hvis du har en lille grund kan du klippe din hæk smal, så den ikke optager for meget plads. Dette behøver ikke at gå ud over tætheden på hækken.

Den uklippede hæk

Hvis du har en stor grund, kan den uklippede hæk være et godt valg. De uklippede hækplanter, er planter der bliver cirka lige så brede som de bliver høje. Fordelen ved at vælge en uklippet hæk, er at du slipper for at skulle ud med trimmeren et par gange om året. Hæktyperne har også ofte nogle smukke blomster. Her kan blandt andet nævnes snedrivebusken Spirea, der blomstrer i maj og juni, med de smukkeste hvide blomster. En anden type er buskpotentil som blomster flotte mørkegule blomster fra juni helt til oktober. Der er med andre ord mange forskellige typer at vælge i mellem.

 

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse