Shoulder Clod

En smagsoplevelse med saft og kraft

Denne udskæring er den reneste del af bovklumpen. Kødet egner sig særligt godt til at blive grillet ved lav temperatur. Alternativt kan det skæres til Colorado steaks på 1,5-2 centimeters tykkelse og grilles. I begge tilfælde er resultatet en kraftfuld, mør og smagfuld servering.
 

Tilberedning:
1 stk. Shoulder Clod

Rub
10 stk. sorte peberkorn
10 stk. enebær
10 stk. allehånde
1 stk. appelsin
1 stk. citron
50 gram muscovadosukker
50 gram flagesalt
3 dl. rapsolie
3 dl. andefedt

I køkkenet
Bland peber, enebær og allehånde sammen, og kværn det i en morter. Riv skallen af appelsin og citron. Bland det sammen med krydderierne og tilsæt revet skal af appelsin og citron.
Gnid kødet ind i rubben og kom den i en frysepose. Lad den ligge i køleskabet natten over (min. 10 timer). Kom kødet i en stegegryde og dæk kødet med olie og andefedt og sæt låg på.

Ved grillen
Klargør grillen til indirekte, middelhøj varme. Sæt stegegryden på og lad kødet simre i fedtet i ca. 1,5 time ved lav temperatur. Olien må ikke overstige 120 oC. Når kødet er færdigt, tages det op og trævles.

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse