Græsk ST-bone med grillet græsk salat

4 personer

Ingredienser:
2 svine t-bone
1 fed hvidløg
1 tsk tørret oregano eller 1 kvist frisk oregano
1 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
1 pk. Haloumi
6 blomme eller cocktail tomater
1 salatløg
1/2 agurk
75 g blandede oliven
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk olivenolie
Salt, peber
Frisk basilikum eller spæde salater

Tilbehør: grillet pitabrød eller bagte kartoffelbåde

Tilberedning:
Vend kødet i en marinade af knust hvidløg, oregano, olivenolie og citronsaft. Skær osten i 4 skiver og grill dem ca. 1 min. på hver side. Halver tomaterne, skær salatløget i tynde skiver, skræl agurken og skær den i skiver. Grill kødet ca. 5 min. på hver side. Anret grønsagerne sammen med grillet haloumi. Kom oliven hen over, dryp med en dressing af eddike, olivenolie, salt og peber. Pynt med basilikum og server salaten til kødet sammen med brød eller kartofler.

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse