BLACK FRIDAY   

Skab de bedste vækstforhold i dit drivhus


Læs om de mest populære planter til drivhuset

Med et drivhus i haven er du sikret lækre grøntsager og smagfulde frugter lige udenfor døren. Men hvordan sørger du for de meste optimale vækstforhold, så både grøntsager, krydderurter og frugter kan vokse sig store og saftige? Læs med og få gode planteråd.

Drivhuset har i mange år hjulpet haveglade danskere med at dyrke frugt og grønt til glæde for familie og venner. Traditionen med dyrkning af planter på de få kvadratmeter tog for alvor fart i 1970’erne og siden er dyrkningsmulighederne steget stødt. Og i dag nyder mange godt af de grønne lækkerier, som tager form og smag i den gennemsigtige glasbolig. 

God jord giver flotte grøntsager
Inden du går i krig med grøntsagsplanterne i drivhuset, er det en rigtig god idé at købe ny, god jord og gødning til brug ved plantning, så grøntsagerne får de bedste betingelser for at vokse sig sunde og give et stort udbytte. Og uanset om du planter grøntsagsplanterne i krukker, kapillærkasser eller bede, er det vigtigt, at planterne placeres i en næringsberiget jordblanding og gerne lidt dybt.

Pas også på ikke at beskadige de sarte rødder, når potten fjernes umiddelbart før plantning - og husk, at grøntsagsplanterne heller må ikke tørre ud. God ventilation er nemlig et must, så sørg for at lufte godt ud. I vækstsæsonen skal temperaturen i drivhuset ligge på omkring 25 grader om dagen og 15 grader om natten for at dine agurker og tomater har de optimale vækstbetingelser.

Sådan planter du…

Tomat, Gemini
Placering: Drivhus eller friland. Bør opbindes. Vandes og gødes rigeligt. Giver en fin frugtkvalitet og et stort udbytte. Tidligste sort. Frugtvægt 80-90 g.

Tomat, Cherry
Placering: Drivhus, kan dog dyrkes på friland på en solrig og beskyttet plads. Bør opbindes. Vandes og gødes rigeligt. Små velsmagende tomater på ca. 30-40 g.

Tomat, bøf

Placering: Drivhus, kan dog dyrkes på friland på en solrig og beskyttet plads. Bør opbindes. Tidlig sort. Vandes og gødes rigeligt. Store velsmagende tomater på ca. 180 g.

Tomat, orange

Placering: Drivhus, kan dog dyrkes på friland på en solrig og beskyttet plads. Bør opbindes. Vandes og gødes rigeligt. Frugtvægt ca. 70 gr. Har et højt indhold af A-vitamin.

Tomat, Elin
Placering: Drivhus, kan dog dyrkes på friland på en solrig og beskyttet plads. Bør opbindes. Frugtvægt 80-90 g.

Tomat, Romalina
Placering: Drivhus, kan dog dyrkes på friland på en solrig og beskyttet plads. Bør opbindes. Klasetomat som giver blommeformede, mørkerøde frugter på ca. 40 gr. Frugterne kan høstes både klasevis og enkeltvis.
Meget modstandsdygtig over for meldug m.m.

Agurk, Futura
Placering: Dyrkes i drivhus. Bitterfri og meldugstolerant. Stort udbytte. Frugtens længde er ca. 33 cm. Bør opbindes. Vandes og gødes rigeligt.

Skoleagurk
Miniagurk. Placering i drivhus. Frugterne er 14-16 cm. lange mørkegrønne, glatte uden pigge. Skoleagurk giver et meget højt udbytte. Bitterfri og meldugstolerant. Vandes og gødes rigeligt.

Alm. peber

Dyrkes i drivhus, tykkødet. Vandes og gødes rigeligt. Bemærk! Når den grønne peber modnes skifter farven til gul/rød.

Chili peber
Dyrkes i drivhus. Mild sort. 12 - 15 cm lange frugter. Farve: Grøn-rød. Vandes og gødes rigeligt.

Aubergine
Dyrkes i drivhus. Frugt: Oval. Farve: Purpur. Skal ikke knibes, blomsterne udtyndes for at få færre, men større frugter. Vandes og gødes rigeligt.

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse