BLACK FRIDAY   

Drivkraft - Luft, batteri eller ledning

Læs mere om forskellige typer af drivkraft til dit elværktøj

De fleste typer af værktøj kan i dag fås med både luft, ledning eller batteri som drivmiddel. Om man skal vælge det ene eller det andet afhænger af mange elementer, og bl.a. i hvilket omfang man skal bruge det pågældende værktøj.

Luftværktøj 

Hvis man i forvejen har en kompressor kan man få rigtig meget luftværktøj for pengene. Et luftværktøj, også kaldet pneumatisk værktøj, har kraft til mange af de mere komplekse opgaver og vejer en del mindre end tilsvarende el-værktøj på batteri.

Ulempen er dog at man løbende skal flytte kompressoren og have en slange hængende efter sig. Samtidig skal man være opmærksom på, at luftværktøj ofte kræver en del mere vedligeholdelse end eksempelvis et stykke el-værktøj på batteri.

Elværktøj på ledning

Hvis man har særlig krævende gør-det-selv opgaver, bør man vælge et stykke el-værktøj på ledning. Traditionelt er denne type af el-værktøj stærkere og ikke mindst lettere end tilsvarende stykker værktøj på batteri. I de senere år er der dog sket meget på denne front, og mange af de store el værktøjsproducenter som f.eks. DeWalt har i dag batterimaskiner, der er næsten lige så kraftige som dem på ledning.

Fordelene ved el-værktøj på ledning er, at de typisk er billigere og en lille smule kraftigere end tilsvarende akku-maskiner og samtidig lettere. En klar ulempe er dog ledningen, hvor man dels altid skal sikre, at man har adgang til strøm og samtidig løbende skal trække et kabel efter sig.

Elværktøj på batteri

Et stykke el-værktøj på batteri er den mest alsidige type, og for almindelige privatforbrugere kan disse akku-maskiner løse de fleste gør-det-selv opgaver i hjemmet.

Fordelen ved denne type el-værktøj er klart mobiliteten, som man får med et batteri frem for at skulle bakse med en ledning eller en luftslange. Samtidig kan der også være situationer, hvor man ikke har let adgang til strøm, f.eks. hvis man er ved at lave et projekt ude i haven et stykke fra huset. I sådanne situationer er batteriet en nødvendighed og mange maskiner kommer i dag med to batterier, så man hele tiden kan anvende ét batteri samtidig med at man oplader det andet.

Her kan det også være en fordel at købe værktøj indenfor samme batterifamilie, så man dermed har flere batterier, der passer på tværs af værktøjer.

En ulempe ved batteridrevet el-værktøj kan være den lidt højere vægt ift. værktøj, som drives af luft eller ledning. Dette er ikke en udfordring i dagligdagen, men ved meget store gør-det-selv projekter, som f.eks. nedrivningsopgaver eller loftsopsætning, kan det være relevant at vælge et stykke værktøj på luft eller ledning i stedet.

> Se alle batterifamilier indenfor elværktøj og havemaskiner her
 

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse