Gode råd før du køber en garageport

Læs blandt andet, hvordan du tager de korrekte mål

Gode råd før du køber en garageport

Før du bestiller en garageport er det vigtigt, at du tager et kig på dit hus og omgivelserne omkring huset, så du får en garageport, der passer til dit hus.

Stort udvalg af garageporte

Vi har et bredt udvalg af garageporte med fyldninger, vandrette spor og glatte paneler. Du kan blandt andet vælge mellem hvid, mørk eg og antracit.

Husk at måle korrekt op

Når du skal købe en garageport er det rigtig vigtigt, at du måler korrekt op, så garageporten passer ind.
Du måler korrekt op ved at måle bredden på porthullet og måle porthøjden - her er det en god idé at måle flere steder, så du er sikker på, at det bliver helt nøjagtigt.

Gå herefter indenfor og kontrollér sidepladsen. Det er vigtigt, at der er 10 cm fri i både venstre og højre side. Desuden er det vigtigt at tage højde for sokler, stikkontakter, vandrør og lignende, ligesom det er vigtigt, at væggen er plan og fast, så man kan montere skinnerne.

Nu er du klar til at kontrollere overhøjden på garageporten. Det er vigtigt, at der er minimum 20 cm's overhøjde målt fra porthullet og op til eventuelt loft eller spær. Det er også vigtigt, at overlæggeren er plan og fast, da det er den, der skal holde garageportens vægt.

Målene noteres til slut i opmålingsskemaet - og du er klar til at bestille. Du vælger selv, om du vil montere garageporten eller om vi skal måle op og montere for dig.

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse