Wienerstang – Stort udvalg af den søde wienerstang

Wienerstang – en klassiker som alle elsker

Wienerbrød er en sand klassiker inden for dansk bagværk. Wienerstangen passer perfekt, når kollegaen eller du selv har fødselsdag – eller når den står på ekstra selvforkælelse søndag morgen med familien eller vennerne. Wienerstang smager absolut fantastisk med en varm kop kaffe serveret til.

Wienerbrød er en specialitet her i Danmark, og navnet wienerbrød dækker over en lang række bagværk, hvor et fællestræk er, at wienerbrødsdejen er foldet ind over bagværket. Det er en teknik, vi har lært af bagere fra Wien i Østrig. Historien lyder således, at der i 1850 var en stor strejke blandt de danske bagere, hvilket gjorde, at flere udenlandske bagere blev ansat rundt om i de danske bagerier. 

Det var ikke en dårlig ting, for blandt disse udlændinge var de østrigske bagere, der lærte os dejfolde-teknikken, der sidenhen har gjort dansk bagværk kendt verden over.  Vi har ikke kopieret vores østrigske venner fuldstændig, da vi har sat vores eget præg på bagværket, der blandt andet er lidt sødere end det, man finder i Wien. 

Wienerbrød eller Danish pastry

Kært barn har mange navne, og det gælder også wienerbrød – i hvert fald når vi vender blikket ud mod verden. Hvad vi kalder wienerbrød, kaldes i USA Danish pastry, og i Wien hedder det faktisk Dänisher Plunder. På trods af de stedsoprindelige navne har hvert land været rigtig gode til at sætte deres eget præg på kagen. I England fortrækker man nemlig wienerbrød med abrikos, mandelflager eller karamel. I USA topper de gerne brødet med sød ost eller frugt, inden det kommer i ovnen. I Danmark kan der blandt andet være rosiner, remonce, creme og kanel indeni. 

Har du brug for wienerstang til en festlig begivenhed eller blot eftermiddagskaffen, kan du finde den i Bilka. Du kan finde din lokale Bilka, lige her på bilka.dk. Vi udgiver desuden en tilbudsavis hver torsdag, der hver uge er fyldt med nye gode tilbud.

Tre tips til wienerstang

  1. Wienerstang og flødeskum: Skal wienerbrødet været ekstra festligt, er det en rigtig god idé at servere lidt flødeskum til. Kommer der derudover også lidt friske frugter og bær ved siden af, bliver det ikke meget bedre. 
  2. Server en wienerstang til brunch: En wienerstang er ret lang, og derfor er der lækkerier til mange mennesker. Holder du en brunch, eller har du inviteret til fødselsdag med kagebord, passer wienerstangen godt ind. De fleste kan lide wienerstang, og så kan den skæres ud i mundrette stykker. 
  3. Opbevaring af wienerstang: Wienerstang behøver ikke at komme i køleskabet men kan opbevares ved stuetemperatur i en lufttæt beholder – som en frysepose eller lignende. Skal du opbevare wienerstangen i yderligere et par dage, kan den komme i køleskabet.

Mere om Bilka

Læs mere om Bilkas frugt- og grøntafdeling

Læs mere om Bilkas slagterafdeling

Læs mere om Bilkas Bager