Pølsebrød

Stort udvalg af lækre pølsebrød

Pølsebrød – et stykke dansk kulturhistorie

Pølsebrød er synonym med hotdoggen – den mest ikoniske fastfood i Danmark. I dag kommer pølsebrødet i mange varianter, og hvis du er til det, kan du nemt kaste dig over et lækkert, hjemmelavet pølsebrød.

Det er sødt, blødt og lækkert. Kvaliteter man ofte ser i ting, der har det med at blive vanedannende. Og mange af os takker da også gerne ja tak til mere end et af slagsen – særligt hvis det kommer i kombination med pølse, sennep, ketchup, remoulade, ristede løg, rå løg og syltede agurker.

Pølsebrødet er en klassiker i Danmark. Og det kan det jo nok takke hotdoggen for – den første fastfood herhjemme og stadig en yndet spise blandt størstedelen af danskerne. Men rent faktisk har pølsebrødet i sig selv en ganske interessant historie. Tag nu for eksempel formen – det aflange, lidt tynde design, som vi kender så udmærket. Forestil dig så lige at brødet var rundt i stedet – ligesom et rundstykke eller en burgerbolle. Selvfølgelig er det et skørt tankeeksperiment, men ikke mere skørt end at pølsebrødet faktisk startede som netop sådan – et rundt brød!

Vi skal have fat i Julius Paaskesen for at blive klogere på den historie. Han var bager i 50’erne og producerede dagligt pølsebrød – altså de runde – til lokale pølsemænd i København og omegn. En dag, da han modtog en stor bestilling, overvejede han, om ikke det var muligt at massefremstille pølsebrød og gøre processen med at bage dem lidt lettere. Det aflange pølsebrød, som vi kender det i dag, blev opfundet, og i 1962 åbnede Paaskesen og hans kone den første fabrik til masseproduktion af pølsebrød. Resten er dansk pølsehistorie, som man siger.

Pølsebrød i mange afskygninger

Lad os lige dvæle lidt ved hotdoggen – det fortjener den. Det skal ikke herske nogen tvivl om, at pølsebrødet spiller en afgørende rolle i den perfekte hotdog. Nogle pølsemænd har i tidernes løb forsøgt sig med grove pølsebrød, mørke pølsebrød, usødede pølsebrød og andet løst krudt. Man kan i denne sammenhæng hurtigt bevæge sig ud på dybt vand, og flertallet af danskerne vil nok mene, at enhver pølsemand bør holde sig til den klassiske opskrift; nemlig det søde, bløde, hvide brød. Dermed ikke sagt at andre varianter er formålsløse, men man bør – i hvert fald som professionel pølsemand – nok træde varsomt, når det kommer til den ikoniske fastfood.

Har du selv mod på at eksperimentere lidt med den traditionelle model, er der naturligvis rige muligheder for at lave hjemmelavet pølsebrød, der garanteret vil glæde både familie og gæster. I dit lokale Bilka-varehus kan du også finde flere varianter af pølsebrødet – både grove, mørke samt den helt traditionelle, hvis du pludselig skulle få kolde fødder.     

Står den på hjemmelavede hotdogs, er det jo op til den enkelte, om den skal indeholde sød eller stærk sennep – eller begge dele- og om der skal rå løg på toppen. Der er mange veje at gå, og ingen er forkerte. Tjek evt. vores tilbudsavis for gode råvarer til netop din favorit-hotdog.  

 

Mere om Bilka

Læs mere om Bilkas frugt- og grøntafdeling

Læs mere om Bilkas slagterafdeling

Læs mere om Bilkas Bager