Kanelgifler – Stort udvalg af friske kanelgifler

Kanelgifler – ungernes favorit

Kanelgifler, eller kanelsnegle som de også kaldes, er et kæmpe hit både blandt børn og voksne. Og så er de meget nemme selv at kaste sig over.

De går på listefødder gennem hele huset, ud til køkkenet, hvor de gør alt, hvad de kan for at nå de nybagte kanelsnegle, der for kort tid siden kom ud af ovnen. Hvad ungerne ikke ved er, at kagerne smager allerbedst, hvis man giver dem tid til at komme sig oven på bagningen. Men det har de små pus ikke tid til at vente på. De vil ha’ kanelgifler, og de vil ha’ dem nu!

Det er svært at bebrejde dem noget – ungerne. Kanelsnegle er på mange måder en stor tilfredsstillelse at sætte tænderne i. Der er naturligvis den varme og sprøde kanel, der i sig selv er guld værd. Og så konsistensen på selve kagen er jo noget nær perfekt. Når den er godt lavet, er den hverken for hård eller for blød. Den er tilpas svampet uden at føles våd, og så har den på en eller anden måde noget brødagtigt over sig, der gør, at man snildt kunne spise dem hele dagen lang, hvis man tillod sig selv at give los. 

Det gør man sjældent, og det er nok ganske fornuftigt. Kanelsnegle hører bestemt til i kategorien ”kage”og bør derfor ikke fungere som erstatning for reelle måltider – desværre!   

Kanelsneglen stammer formentlig fra Sverige, hvor den fik sin fødsel i 1920’erne engang. Ingredienserne er hovedsagelig hvedemel, mælk, gær, sukker og smør. Ofte krydrer man også dejen med kardemomme, salt og sukker. Det skønne fyld består gerne af smør, sukker og stødt kanel.

I Sverige har kanelsneglen en helt særlig plads i svenskernes hjerter og at tale om heltestatus, ville ikke være at overdrive. Hér afholder man ligefrem ”Kanelsneglens dag” en gang om året, hvor kagen hyldes og indtages i et imponerende omfang.   

Herhjemme er vi også svært glade for den lille kanelholdige kage. Vi spiser den hjemmebagt, fra bageren – din lokale Bilka-bager har en fremragende version – og færdigproduceret i små poser, der overraskende hurtigt bliver tømt for indhold. Har man først taget hul på sådan en pose, er der ingen vej tilbage.

Tre tips til at få mest ud af dine kanelgifler

  1. Dobbelt op. Lav endelig en dobbeltportion, når nu du er i gang. Ungerne – og alle andre – vil elske dig for det.
  2. Pynt sneglene. Du kan pynte sneglene alt efter temperament – nogle foretrækker udelukkende hvid glasur, mens andre går all in på både revet chokolade og frysetørrede hindbær.
  3. Frys dem ned. Kanelsnegle er oplagte til fryseren – hvis du vel at mærke har flere tilbage. Tag dem op i god tid og giv dem evt. en kort tur i ovnen, hvis du foretrækker dem lune.    

 

Mere om Bilka

Læs mere om Bilkas frugt- og grøntafdeling

Læs mere om Bilkas slagterafdeling

Læs mere om Bilkas Bager