Filonebrød

Stort udvalg af frisk og lækkert brød

Filonebrød – en genvej til Italien

Ciabattabrødet, eller filonebrød, som vi også kalder det, er et af de mest populære lyse brød nogensinde. Udgangspunktet var den helt lyse version, men brødet kommer i dag i flere varianter.

Der var jo i virkeligheden et underligt koncept. At sidde der med den der sandwich, hvor både pesto, mayo og tomat væltede ud af hullerne i brødet, så snart man tog en bid. Men man gjorde det. Igen, og igen. Sammen med stort set alle andre i Danmark. Alle spiste vi sandwicher, der var lavet på filonebrød. Det var ligesom bare det, man gjorde. Nogle gør det stadigvæk, og bevares, det smager fremragende. Men man skal gide det. At sidde der med pesto, mayo og tomat ud over det hele.

Oprindeligt var filonebrøddet da heller ikke tiltænkt til sandwich. Det var en stolt, italieners modsvar til den franske baguette, som i 1982 fyldte – i en italiensk bagers øjne – betænkeligt meget i den italienske madkultur. Filonebrøddet skulle ligesom den franske baguette spises til maden, og det er først langt senere, at brødet har fået smørelse, kød og grønt mellem sig. 

Ovenstående er ikke en nedgørelse af filonebrøddet – på ingen måde endda. Det italienske brød er på langt de fleste parametre et suverænt brød med både en smag og struktur, der er i særklasse. Og selvfølgelig smager det helt fantastisk som sandwichbrød – man skal bare lige gide det.

Filonebrød er mange ting

I dag kommer filonebrøddet i utallige varianter. I Italien alene er der stor forskel på, om brødet er bagt i nord, syd, øst eller vest, for slet ikke at tale om de mange udgaver, der findes uden for filonebrøddets hjemland. Bliver vi i Italien, vil brødene fra området omkring Comosøen ofte være meget lette brød med bemærkelsesværdige sprøde skorper. I Toscana, Umbrien og Marchel kommer ciabatta både med fast, sprød og kompakt skorpe, og i Rom drysser man gerne brødet med oregano.

I 1985 dukkede filonebrøddet op i England for første gang, og i ’87 fik man glæde af det i USA også. Siden har det lyse brød bagt på hvedemel, vand, salt og gær erobret det meste af verden, og i dag findes varianter både på fuldkornsmel og med mælk i opskriften.

 Tre tips til at få mest ud af dit filonebrød

  1. Bag det selv. Du kan sagtens selv lave filonebrød. Et godt fif er at følge opskriften. Det kan være ganske afgørende, om du eksempelvis bruger 18 eller 20 gram gær til dit brød. Det perfekte ciabatta er ikke en nem sag – men det er heldigvis sjovt at forsøge sig.
  2. Den grove udgave. Er du ikke til det helt lyse og lette brød, fås ciabatta i grovere versioner. Besøg evt. dit lokale Bilka-varehus for et bredt udvalg af filonebrød. 
  3. Filonebrød er optimalt til Bruschetta – grillet brød med olivenolie, hvidløg og solmodne, hakkede tomater. Top gerne med friske basilikumblade. Tjek evt. vores tilbudsavis for ingredienser til netop dine Bruschetta.  

 

Mere om Bilka

Læs mere om Bilkas frugt- og grøntafdeling

Læs mere om Bilkas slagterafdeling

Læs mere om Bilkas Bager