Chokoladekage

Stort udvalg af lækre og fyldige chokoladekager

Chokoladekage – kongen over alle kager

Chokoladekage er for alle. Børn elsker den, og voksne kan typisk ikke få nok af den dybe og intense chokoladesmag. Parrer man så oven i købet kagen med frugt, is eller begge dele, er der ikke et øje tørt. 

Du kan forsøge dig med jordbærkage, drømmekage eller hindbærsnitter. Det vil ikke gøre det store indtryk. Prøver du med is, slik eller chips vil du få nogenlunde samme reaktion. Er man chokolade-elsker, er der simpelthen intet, der slår en god chokoladekage. Hvad den gode chokoladekage så er, er der rigtig mange bud på, men dét, de fleste nok kan blive enige om, er, at en chokoladekage skal være svampet. 

Gateau Marcel er klassikeren over svampede chokoladekager. Den indeholder intet mel, hvilket resulterer i den ekstremt cremede og fyldige fornemmelse, og så er den som skabt til frugt og is.

Kageklassikeren har omkring 30 år på bagen og blev i sin tid skabt af den dansk-franske stjernekok Michel Michaud, der i begyndelsen af 70’erne bragte den franske cuisine til Danmark.

Sammen med en god ven opfandt Michaud kagen som et svar på, at flere begyndte at blive allergiske over for gluten. Derfor ville de to lave en chokoladekage helt uden mel og efter utallige eksperimenter nåede de frem til den Gateau Marcel, som vi kender i dag. Gateau Marcel kan blandt andet fås i din lokale Bilka-bager.

Lidt men godt

Men Gateau Marcel er ikke den eneste chokoladekage, der har taget danskerne med storm. Også Brownie, som kan prale med sit sprøde ydre og sin saftige karamelagtige kerne, er en meget populær kage blandt både børn og voksne.

Det er jo i virkeligheden meget nemt at blive enig med resten af verden om, at chokoladekage er en rimelig lækker ting. Men hvad med bagsiden af medaljen? Træerne vokser vel næppe ind i himlen? Hvis man absolut skal have de kritiske briller på, er man nok nødt til at opholde sig lidt ved næringsindholdet. Det er nu, at man kunne tale om fedt, sukker og kulhydrater, men lad os i stedet blot konstatere, at alt godt bør som bekendt nydes med måde. Det gælder også chokoladekage.

Når det så er sagt, er det vigtigt at huske på, at man uden de store anstrengelser altid selv kan lave en nem chokoladekage uden de massive mængder af smør og sukker, som man ofte finder i netop denne kage.

En anden ting, man med fordel kan have in mente, når man står over for valget, om man skal eller ikke skal hugge til den smovsede, svampede og helt uimodståelige chokoladekage, er, at nogle eksperter er af den klare overbevisning, at det kan give rigtig god mening at tillade sig selv at spise kage. Sagen er nemlig den, at når vi nyder noget – det kan være chokoladekage, rødvin eller en god film – så udskiller vi nogle stoffer i hjernen, som er gode for os. Så sig bare ja tak med god samvittighed, næste gang du bliver budt på en lækker og svampet chokoladekage.

Tre tips til at få mest ud af din chokoladekage

  1. Læs opskriften. Eksperimenter i et køkken kan være godt, men når det kommer til chokoladekage – og kage generelt – er det ofte en god ide at følge opskriften nøje. Der skal nemlig ikke meget til at tippe en kage fra succes til mislykket.
  2. Hold ovnen lukket – din kage skal have lov til at bage i fred. Åbner du ovnlågen under tilberedningen, risikerer du, at kagen ikke bliver bagt ordentligt, eller at den falder sammen.
  3. Modspil. Giv gerne din fyldige chokoladekage noget modspil i form af bær eller frugt. Solbær er en helt suveræn partner til chokoladekage. 

 

Mere om Bilka

Læs mere om Bilkas frugt- og grøntafdeling

Læs mere om Bilkas slagterafdeling

Læs mere om Bilkas Bager