Chokolade muffins

Stort udvalg af bløde chokolade muffins

Chokolade muffins – blød, sød og bare lækker

De fleste kender efterhånden den søde og lækre muffin. De fås i mange versioner, med blåbær, chokoladestykker og så de himmelske chokolade muffins. Dejen i en chokolade muffin minder meget om en sandkagedej. Der er dog altid stor fokus på, at en chokolade muffin gerne må være lidt svampet, og i nogle typer af chokolade muffins kan man ligefrem finde flydende chokolade. 

Chokolade muffins og muffins generelt har i mange år været utroligt populære i blandt andet USA. Men det var faktisk en englænder, der opfandt den såkaldte muffin i 1800-tallet.  Det var først i slutningen af 1990’erne, at muffins for alvor kom ind på det danske marked og kunne sælges i alle slags og størrelser på de danske cafeer. I dag kan du finde dem både på cafeer og i supermarkeder. Vi har i den grad taget de bløde kager til os – og tro det eller ej, svenskerne holdt d. 27. maj 2017 en muffin-dag. 

Engelske og amerikanske muffins

Muffins er kendetegnet ved at være lavet i små forme af forskellige størrelser. I Danmark kender vi rigtig godt til den søde slags, men der findes også andre former for muffins. Den oprindelige, engelske muffin var nemlig ikke sød på samme måde. En populær og velkendt en af den ikke-søde slags her i Danmark er lavet med skinke og broccoli og kaldes en madmuffin. 

Når muffins er søde, kan de godt minde lidt om cupcakes, men der er en forskel. Cupcakes er altid søde, og har gerne frosting på toppen. Der findes faktisk deciderede cupcakes-forretninger med cupcakes dekoreret utroligt flot og kreativt. En muffin serveres næsten altid uden frosting, men lidt glasur kan til tider godt snige sig med.

Tre tips til anvendelse og opbevaring af chokolade muffins

  1. Opbevaring af chokolade muffins: Chokolade muffins holder sig bedst i tætomsluttet emballage et tørt sted ved stuetemperatur. Chokolade muffins kan også fryses ned. Beregn lidt tid til optøningen, da det kan tage lidt tid. De bevarer pænt deres svampede konsistens, selvom de fryses ned.
  2. Chokolade muffins til dessert: Skal du have gæster på besøg, og må desserten gerne være let og lige til, kan du servere chokolade muffins sammen med en rigtig god vaniljeis. Skal det lige have lidt ekstra, så lav en varm bærcoulis og drys et par saltede mandler over. Så er det altså svært at fremskaffe sig sultne gæster. Nemt og lækkert. 
  3. Chokolade muffin med flødeskum: Står den på chokolade muffins til aftenkaffen, er en let måde at gøre dem lidt mere festlige på, at piske flødeskum og servere hertil. Det smager godt, er ikke alt for sødt og giver lidt ekstra blødhed til sagerne. Drik en rigtig god kop kaffe eller te til. 

Mere om Bilka

Læs mere om Bilkas frugt- og grøntafdeling

Læs mere om Bilkas slagterafdeling

Læs mere om Bilkas Bager