Brød - stort udvalg af mørkt og lyst brød i alle afskygninger

Brød – en verden af muligheder

Rugbrød, hvedebrød, foccacia. Kært barn har mange navne, og de fleste af os har nok en brød-favorit eller to.   

Mange af os spiser det flere gange om dagen. Og faktisk er det de færreste, der aldrig stifter bekendtskab med det. Varianterne er utallige, og hver egn har sin helt egen specialitet. Brød er her, der og alle vegne, og kan variere fra det helt lyse til det ultimativt grove kernebrød lavet på rug- og grahamsmel. Nogle foretrækker det til morgenmaden, mens andre nyder det som smørrebrød. En helt tredje gruppe kan bare ikke få nok og spiser det glædeligt til alle dagens måltider. Besøg evt. din lokale Bilka-bager for et bredt udvalg af lækre brød i alle afskygninger.

Det brød, vi kender og bager i dag, er stort set det samme som dét, der blev bagt i oldtiden. Nok er nogle af ingredienserne byttet ud, ligesom man i dag eksperimenterer med andre melsorter, men grundprincippet er det samme: Mel blandes med vand eller mælk og bages indtil rette konsistens. 

I dagens Danmark er de grove brød for alvor blevet populære, mens der andre steder rundt om i verden ikke er skyggen af hverken grovmel eller kerner i brødet.

Det vides ikke præcist, hvor og hvornår brød stammer fra. I Biblen kan man læse, at brød allerede har været tilgængeligt på Moses’ tid, og i den danske stenalder har man lavet brød baseret på vand og mel. Lige siden har brød eksisteret i utallige former over det meste af verden og er stadig den dag i dag den vigtigste kulhydratkilde i mange kulturer.   

Rugbrød til folket

De mest udbredte melsorter i Danmark er hvede og rug. Men der gik lang tid, før end hvedebrødet for alvor slog igennem i Danmark. Først i 1900-tallet kunne man tale om et folkeligt gennembrud. Indtil da – og stadig til en vis grad – var rugbrødet altdominerende. 

Rugbrød er lidt af en pudsig størrelse, for stort set ingen uden for Nordeuropa kender til det mørke, syrlige brød. I Danmark, Rusland, Tyskland og Sverige har man alle dage elsket og værdsat rugbrødet, hvilket formentlig skyldes, at rug rent faktisk kunne dyrkes i netop disse områder.

Rugbrød kan spises til morgenmad med ost oven på, men er endnu mere populært som en væsentlig del af frokosten, hvor smørrebrød nok er det ypperste eksempel på, hvad man kan præstere med udgangspunkt i det mørke brød. Smørrebrød havde sin storhedstid i 1920’erne og 30’erne men har inden for de seneste par år fået et kæmpe revival med dedikerede smørrebrødsrestauranter rundt om i hele landet.  

Har man en sød tand, kan rugbrød desuden bruges til både øllebrød og ”brødtort” – sønderjysk rugbrødslagkage. Tjek evt. vores tilbudsavis for ingredienser til en lækker brødtort.

Foccacia er et af de lyse brød, som danskerne elsker at lave derhjemme, og opskriften er da også lige til at gå til: Bland vand, gær, olivenolie, salt og hvedemel og hæld dejen over i et ovnfast fad. Bag ved 200 grader i et kvarters tid, og så er der lækkert hjemmbagt foccaciabrød. Velbekomme.

Tre tips til at få mest ud af dit brød

  1. Der er stor forskel på mel. Bager du selv, må du prøve dig frem. Hver mel har sit eget særkende, så det er bare med at springe ud i det.
  2. Brug resterne. Har du brødrester til overs, må du endelig ikke smide dem ud. Rester fra lyst brød kan bruges til panzanelle – italiensk brødsalat. Mørkt brød kan bruges til øllebrød.
  3. Skru ned for gæren. Dit brød behøver ikke særlig meget gær for at kunne hæve, så hold bare igen. En mængde på størrelse med en ært vil ofte være nok.

 

Mere om Bilka

Læs mere om Bilkas frugt- og grøntafdeling

Læs mere om Bilkas slagterafdeling

Læs mere om Bilkas Bager