Bliv klar til vinterens frost og kulde

Når vinteren står for døren med frost, sne og blæst er det på tide at få gjort haven vinterklar. Vi har samlet nogle gode tips til, hvordan du får mest muligt ud af din have også om vinteren. Deruvoer giver vi tips til, hvordan du passer på havens sarte planter.

Få styr på sneen

Vinter og snevejr går som bekendt hånd i hånd. For mange er det først rigtigt vinter, når den første sne er faldet. Sne er på mange måder hyggeligt og kan også være særdeles smukt. Men husk at sneen på fortove og i indkørsler skal være ryddet mellem kl. 7 og kl. 22.

Der er mange måder at at få styr på sneen på. Måske sværger du til skovl og kost. Måske er du til fejemaskinen eller en sneslynge? Uanset hvad, du fortrækker, så finder du her et udvalg af maskiner og redskaber, der kan hjælpe dig med at få styr på sneen. 

Sjov i sneen

Snevejr betyder kælkevejr! Tag varmt tøj på og kom ud og få lidt motion og action på kælkebanen - turen vil blive fuldendt med en ny, sej og hurtig kælk. I vores sortiment finder du både klassiske bobslæder og lidt mere avancerede snowboards og racerboards, der sætter hastighedsrekorder ned af kælkebakken. Vores snowboards kan også bruges som "sne-løbehjul", hvor det bare går ligeud, så derfor er en kælkebakke ikke engang nødvendig, for at kunne lave vintersjov!

Beskyt havens sarte planter

Nogle af havens planter har svært ved at klare en rigtig kold vinter. Der er derfor udviklet flere produkter, som kan give planternes løv og/eller rødder den bedste vinterbeskyttelse for at undgå, at de går til i løbet af vinteren.

Det kan være nedenstående typer af planter, du skal give vinterbeskyttelse:

  • Abrikos, fersken, figentræer o.l.
  • Rosmarin
  • Laurbær
  • Nogle typer hortensiaer, check i dit havecenter og på plantebeskrivelsen, der fulgte med planten

Du kan beskytte dine planter på flere måder

Et plantedække meget velegnet til at beskytte planter mod frost og kolde vinde. Stråmåtter er gode til at beskytte dine potter og rodnettet i planterne. Kokosplader har en god isolerende effekt og er nemme at placere. En krukke- og plantebeskyttelses pose med drænhul og isolerende bobleplast kan anvendes år efter år, og er let at åbne/lukke med velcro. Materialet fleece har nogle af uldens bedste egenskaber og besidder rigtig gode isoleringsegenskaber pga. dens høje luftindhold.

Samtidig er det også en god ide at sætte krukker under et undhæng, hvis det er muligt, da det ofte er skiftevis væde og frost, som skade plantens rødder og måske også krukken.

Andre planter tåler kun meget få frostgrader, og det sikreste er at flytte planterne indenfor, da kulde kombineret med blæst kan virke meget koldere, end termometret viser, og dermed kan være ødelæggende for planten.

De planter du bør flyttet indendørs, inden frosten melder sin ankomst er f.eks. citrustræer, oliventræer, pelargonier og div. flerårige sommerblomster.

Pas godt på havens fugle

Hvis du gerne vil sikre dig, at fuglene igen og igen finder vej til din have, er det en rigtig god idé at forkæle de små havegæster i løbet af vinteren, hvor det kan være svært for dem at finde tilstrækkeligt foder i naturen. 

Afhængigt af hvilken type foder, du benytter, vil du kunne tillokke eksempelvis mejser, solsorte, spurve, drosler osv. 

Når du fodrer fuglene er det en god idé at fodre med en lille mængde foder én gang dagligt. Det er en fordel, hvis du kan nå at fodre om morgenen, på den måde har fuglene hele dagen til at besøge fodrebrættet, og du undgår at foderresterne hober sig op og potentielt kan tiltrække rotter.

Husk at mange af dine naboer også fodrer fuglene, så der er ingen grund til at smide store mængder af mad ud til fuglene. Hellere lidt men godt.